fredag den 27. september 2013





Hvilke ulemper er der ved ekstreme sportspræstationer, hvor man yder mere end det normale? Og hvilke behov har kroppen under sådanne vilkår? Hvad anbefaler man i forhold til kost? Findes der en grænse på, hvornår træning ikke længere er sundt for kroppen?


Alle disse spørgsmål, og flere til, er nogle vi som gruppe har stor interesse i at undersøge og finde svar på under dette forløb, der omhandler krop og sundhed. Vi har i tankerne at få ekstremløberne Annette Fredskov og Anders Risager til at være vores største information- og inspirationskilder hele vejen igennem dette projekt. Derfor har vi forsøgt at tage kontakt til dem begge to, dog venter vi stadig på svar fra Annette. Vi vil forsøge at gå i dybden i hendes forløb med et marathon om dagen i et år. Både hvad der angår kost, træning, kroppens reaktioner og på samme tid det psykiske undervejs. Og så vil vi få så meget information ud af Anders Risager som muligt vedrørende hans motivation, psyke og drivkraft bag de lange distancer. Derudover vil vi opsøge viden om ulemperne, hvad der motiverer det enkelte menneske, hvordan man skal forberede sig fysisk og psykisk ved ekstreme sportspræstationer som f.eks. ironman, marathon osv. Vi glæder os til at komme i gang, og allerede nu ser det ud som om, at vi er godt på vej.


Johan, Rasmus, Iben, Thea & Mille