Lægernes anbefalinger

Læger forsøger at finde ud af om det overhovedet er sundt for kroppen at dyrke sport i ekstreme mængder. Der er ikke et konkret svar på det. Men efter forskning går man ud fra, at det ikke er godt for helbreddet i længden at overbelaste sin krop på det yderste. Der er nemlig chancer for at marathonløbere, der igennem årenes løb har dyrket deres interesse i større omfang, har en højere risiko for hjerterytmeforstyrrelser og forkalkning i hjertet end andre mennesker. De 4-7 års længere levetid som motionister ellers kan se frem til, er heller ikke længere noget de kan tilfalde sig. Så alt i alt kan ekstreme sportspræstationer i hvert fald ikke være til gavn på det plan.

Ekstremsport har ikke noget med sundhed at gøre. Det er heller ikke derfor man vælger at kaste sig ud i det. Det er en personlig kamp om at gennemføre det mål, man har sat sig, om at overskride sine indre grænser, og om at overvinde sin egen svaghed.

Vi kontaktede Annette Fredskovs læge, der har fulgt hende gennem hele forløbet. Han har svaret på nogle af vores største spørgsmål, og vi kan nu fortælle, at det ikke er godt for kroppen; det hele handler udelukkende om det mentale. 


Hvordan reagerede Annettes krop under forløbet med et marathon om dagen? 

Annette blev regelmæssigt scannet, så man nærmest kunne se ind i kroppen. I de første måneder tabte Annette i vægt, fordi hun forbrændte en masse fedt. Efter nogle måneder begyndte hun også at miste nogle muskler, fordi hun fik for få proteiner i maden. Proteiner bruges til at opbygge musklerne. Så begyndte hun efter hvert marathon at drikke proteindrik, hvorefter krop kom i balance. Hendes knogler blev stærkere undervejs pga. de gentagne stød under løbet. Det er en sund ting. De mange marathon sled selvfølgelig på hendes krop, men slet ikke så meget som frygtet. Hun havde betændelse i skinnebenene i den første uge, men det gik over, og derefter havde hun ingen skader.

Hvor langt skal man gå før det ikke længere er sundt for ens helbred? 
Det kommer helt an på ens træningstilstand. For nogle mennesker vil det være skadeligt at løbe 5 km én gang, hvis de kun er vant til at gå ud til bilen samt sidder på kontor hele dagen. Andre kan klare meget mere, fordi de er i god form og træner hver dag. Men det er klart, at Annettes projekt ikke er sundt, fordi kroppen langsomt slides ned.

Husk på, at Annette og andre udøvere af ekstremsport ikke gør det for sundhedens skyld, men for at overvinde sig selv og nå nye grænser. Som læge mener jeg, at træning for sundhedens skyld er noget med at cykle til og fra skole/arbejde, løbe et på kortere ture i roligt tempo nogle gange om ugen, samt lave lidt almindelig styrketræning, fx mens man ser tv. Det er lægelig sundhed, altså godt for vægt, blodtryk, sukkersyge og den slags.
 Hvilke ulemper er der ved sådanne sportspræstationer? 

Udover det fysiske slid på kroppen, sker der noget mentalt, nemlig at hele ens verden og dagligdag handler om præstationen. Man har ikke overskud til familien, må hvile resten af dagen, kan aldrig gå til fest, måske ikke engang følge med i sine børns dagligdag Så der er mange andre omkostninger end de trætte muskler pga. selve løbet. 

Vil du anbefale andre at gøre det? 
Nej, ikke for sundhedens skyld. Men det er en god ting at sætte sig et mål og prøve at nå det. Ikke for at blære sig overfor andre, men for at presse sig selv lidt og vinde over sin indre svaghed og lyst til at give op. Det skal bare ikke være tilnærmelsesvis så ekstremt som Annettes projekt.

Kræver det mere end fysisk kraft at gennemføre det? 
Mindst halvdelen af Annettes projekt er foregået oppe mellem ørerne, Altså mentalt. Hun har gennem et år ikke kunne passe sine børn og mand ordentligt, har ikke være til fest og familekomsammen, og har måtte løbe i alt slags vejr. Hendes mentale styrke er meget stor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar