Fordele og ulemper

For meget sport kan føre til døden

Det lyder måske ekstremt, og det er det også. Det er almindelig kendt, at sport er godt for helbredet, og det er skam også sandt. Der er masser af fordele ved at dyrke motion. Det er sundt for kroppen, men i de rigtige mængder!

Vi tror måske, det er sundt for os at løbe maraton, triatlon og ironman, men selvom sport er sundt, så kan det også blive for meget.

   Faktisk er det bevist, at for meget træning kan give hjerteproblemer. Hvis man træner for meget, kan man risikere at få forstyrrelser i hjerterytmen. Når vi løber, bliver vores puls nemlig sat op, og hvis man så løber en lille tur på ti kilometer om dagen, så kan hjertet meget vel vænne sig til at blive presset så meget, og det kan give voldsomme forstyrrelser i kroppen. Det er bevist, at lige efter man har løbet noget, der svarer til ca. et maraton, så bliver det højre hjertekammer markant større, og dets funktion bliver på alle måder forværret. Det venstre hjertekammer er derimod upåvirket. Efter ca. en uge har det genvundet sin normale størrelse, men hastigheden på væsken, der flyder ud af hjertekammeret, er fortsat under det normale niveau.

Hvis man bliver ved med at dyrke sport i ekstrem grad, og bliver ved med at presse sig selv og sit hjerte, kan det så få endnu mere alvorlige konsekvenser? Såsom måske døden?

Ekstremsport giver arvæv
Der er ikke et præcist svar på, hvor meget og hvor hård motion, der skal til, før det skader hjertet og forkorter dit liv. Man har forsket hjerterne fra ironmanudøvere, og det viser sig, at de har spredte skader – arvæv – i hjertet.

For at kunne forstå, hvad arvæv er, skal man først lige kende til bindevæv. Bindevæv kan gå fra at være flydende til fast – og til flydende igen. Når bindevævet er flydende, er der stor gennemstrømning af blod og andre kropsvæsker med ilt og næring. Der er også god bortskaffelse af affaldsstoffer. Når bindevævet derimod er blevet fast, så nedsættes gennemstrømningen. Derved får muskler og organer ikke den næring og ilt, de har brug for. Det medfører bl.a. nedsat muskelstyrke ømhed. Arvæv er så bindevæv, der er blevet hårdt. Arvæv breder sig desværre meget, da vævet omkring arvævet også bliver hårdt.

Maraton, triatlon og andre motionsformer, der kræver ekstrem udholdenhed, er en enorm stor belastning for hjertet. Det er disse motionsformer, der kan give arvæv og andre skader i hjertet.  Men det er virkelig ekstrem træning, der skal til.

Kan det ekstreme egentlig være sundt?

Mange mennesker tvivler på, at ekstrem træning overhovedet kan være sundt.

Fysioterapeut, Jacob Nordholt Hansen, som har behandlet og rådgivet Annette Fredskov, mener ikke, at ekstrem træning kun er usundt.

”Jeg mener, det er sundt, hvis man træner ordentligt op til det. Hvis man kan træne op, planlægge og forberede sig gennem lang tid. For de fleste, som ikke træner godt, kan man diskutere, om det er sundt. For mit eget og Annettes vedkommende, så er det sundt. Både fysiologisk og mentalt”, mener han.

Jacob Nordholt Hansen har dyrket triathlon, siden han var 18 år gammel, og han har gennemført en ironman 3 gange. Siden da har han løbet flere meget lange løb. Det sidste var på 160 km i ét stræk.


”For mig handler løb primært om to ting. Dels den store oplevelse, det er, og dels det mentale. At arbejde sig igennem kriserne. Jeg går ikke særlig meget op i placeringer og resultater. En god præstation har ikke noget med andre at gøre, det har noget at gøre med, at du selv føler, at du har gjort, hvad du kan”, mener Jacob Nordholdt Hansen.

Jacob Nordholt Hansen fortæller, at hvis man lytter til sin krop og får gjort noget ved sin skade i tide, så kan skader undgås. Det handler om at finde ud af, om det er løbestilen, intensiteten, løbeskoen, svage strukturer eller andet, der giver skaderne.

   Jacob Hansen har aldrig selv haft en skade. Nogle mener, at det er fordi, han ikke træner nok. Selv mener han, at det er fordi, han træner fornuftigt.